Aalborgtårnet

Aalborgtårnet skulle have været skrottet i 1933, samme år som det blev bygget. Nedrivningen ville koste 40.000 kroner, men Det Broderlige Skydeselskab købte det for 5.000 kroner og har drevet det som forretning lige siden. Det siger noget om byens pragmatiske tilgang til sine monumenter — de overlever ofte af økonomiske grunde snarere end sentimentale. I en industriby som Aalborg har bygninger altid skullet tjene et formål. Sentimentalitet er en luksus, der kræver pengekasse.

Tårnet blev opført som vartegn for erhvervsudstillingen Nordjysk Udstilling i den daværende Aalborghal. Arkitekt Carlo Odgård tegnede konstruktionen, den samme arkitekt der stod bag funkisbygningerne langs Vesterbro. Det var ikke tilfældigt, at man valgte en arkitekt med sans for funktionalismen. Aalborg var i 1930'erne en by i forandring, hvor funktionalismens rene linjer begyndte at præge byens udseende, og tårnet blev et udtryk for den industrielle optimisme i mellemkrigstiden. Svend Rønnow fra Aalborg Værft stod for den tekniske konstruktion — endnu et eksempel på, hvordan byens industrielle knowhow blev sat i spil. Værftet byggede skibe, men kunne også konstruere et stålskellet tårn på en bakke.

Erhvervsudstillingen handlede om at vise Nordjyllands produktionskraft og erhvervsliv frem. Det var en tid, hvor Danmark kæmpede sig ud af 1920'ernes økonomiske krise, og udstillingen skulle signalere fremgang og modernitet. Et 55 meter højt tårn blev symbolet på den ambition — noget, der kunne ses vidt omkring og demonstrere, at Aalborg var en by med fremdrift. At det så efterfølgende blev reddet af et skydeselskab viser også, hvordan byen har haft tradition for, at foreninger og civilsamfundet tager ansvar for fællesskabets værker.

Placeringen på den 50 meter høje Skovbakken vest for byen gør, at udsigtsplatformen ligger 105 meter over havets overflade, selvom selve tårnet kun måler 55 meter. Skovbakken er en del af det bakkede terræn, der strækker sig vest for Aalborg, et landskab der adskiller sig markant fra den flade jordbrugsjord nord for fjorden. Det giver en udsigt, der rækker langt ud over byen og fjorden. Nordens højeste udvendige elevator bringer besøgende op til platformen — en teknisk detalje der måske betyder mere for folk med højdeskræk end for andre. At elevatoren kører på ydersiden af konstruktionen gør turen op til en oplevelse i sig selv, især når vinden tager fat.

I 2005 gennemgik tårnet en større renovering, hvor hele konstruktionen blev skiftet fra malet til galvaniseret stål. Det var en nødvendig opgradering af en bygning, der nu havde stået i over 70 år. Galvanisering beskytter bedre mod vejr og vind, og det betyder også mindre vedligeholdelse fremadrettet. For Det Broderlige Skydeselskab, der stadig ejer og driver tårnet, handlede det om at sikre konstruktionen i mange år endnu. At samme forening har ejet og drevet stedet i 90 år er bemærkelsesværdigt i en tid, hvor meget andet skifter hænder og formål.

At et skydeselskab ejer byens mest synlige vartegn er en af de detaljer, der kun giver mening i en by som Aalborg. Skydeselskaber har dybe rødder i danske byer, hvor de historisk har været samlingspunkter for borgerskabet. I Aalborg har Det Broderlige Skydeselskab ikke bare været en forening, men også en erhvervsdrivende aktør, der har forvaltet et stykke byens identitet. Det er blevet en solid investering — tårnet har fungeret som forretning i 90 år nu, og det viser, at selv i en moderne storby kan gamle institutioner have relevans.

Fra Skovbakken kan man se, hvordan Aalborg har udviklet sig siden 1933. Byen strækker sig i alle retninger, industriområderne er vokset og skrumpet igen, og boligkvarterer har fyldt de områder, der dengang var marker. Fjorden, der altid har defineret byen, ligger der stadig, men broerne og havnefronten har forandret, hvordan byen forholder sig til den. Tårnet er ikke kun en udsigtsplatform — det er et sted, hvor byens historie bliver synlig i landskabet nedenfor. Man står der og ser 90 års forandring rullet ud som et kort.